Just do it eller Life is bitter – er med garanti nogle budskaber, som du har hørt før.
Din B2B-virksomhed har sikkert allerede defineret sit budskab, men ved du overhovedet om det er med til at skabe værdi for din virksomhed?
Optræder det på din hjemmeside, eller er det bare noget, du og dine kollegaer kender til? Hvis sidstnævnte er tilfældet, jamen så har du bare at læse videre!
Sagen er nemlig den, at uden det rigtige B2B-budskab så er din digitale markedsføring dømt til at fejle!
Hvorfor? Fordi dit overordnede budskab er det, der sætter rammerne for hele din digitale markedsføring.
Dette blogindlæg er trin 2 i vores 9-trinsraket om digital markedsføring for B2B-virksomheder (læs trin 1 her). Lige nu er jeg sikker på, at du allerede er interesseret, og derfor læser du selvfølgelig resten!
Hvem vil ikke have et budskab, som ens målgruppe husker! – knowledge is power, og lad os så komme i gang
Hvad er et godt B2B-budskab?
Jeg oplever desværre ofte, at nogle B2B-virksomheder ikke har defineret et overordnet budskab, der sparker ordentligt røv.
(Det gælder selvfølgelig ikke for dig, der læser med – fordi du har jo styr på det…)
Men hvor om alting er, så skal din virksomheds budskab kunne skrives ned på en linje, som opsummerer dine værdier, altså hvad er det lige præcis jeres ydelser er, som er værdiskabende for jeres målgruppe.
Når du har gjort det og dermed defineret din virksomheds overordnede budskab, så skal det gå igen i hele den digitale markedsføring.
For det er her, vi skiller fårene fra bukkene, og det er her, at den fede del af din digitale markedsføring sker.
Hvordan udarbejder du det rigtige budskab?
Hvis du har problemer med at koge hele din virksomhed ned til en enkelt sætning, så har vi lavet en formel, der gør det nemt og håndgribeligt.
Vores budskabsformel består af to trin, som vi altid tager vores kunder igennem, også selvom de allerede har et budskab, fordi der vil altid være plads til forbedring.
Budskabsformel: trin 1 – fra service til værdi
I budskabstrin 1 kigger vi på, hvilke forhindringer din B2B virksomhed har, og hvad det er, som afholder dig for at skabe de resultater, som du ønsker.
Ofte oplever vi, at vores kunder ikke har en køreklar plan, og derfor fejler deres digitale markedsføring.
Hvis målet for din B2B-virksomhed er at få 20 varme leads i indbakken hver måned, så skal du have en klar strategi for, hvordan du vil nå dertil.
Og strategi hænger også tit sammen med kompetencer og ressourcer, så inden du vælger at udarbejde den helt store digitale strategi, så skal du spørge dig selv, om din B2B-virksomhed kan eksekvere den, eller om du skal have hjælp fra et marketingbureau som vores.
Back on track med budskabsformel 1
Vi udvælger altid tre primære forhindringer, der afholder vores kunder fra at skabe de resultater, som de ønsker, med deres digitale markedsføring, og det kan for eksempel være:
- Du har ikke en plan til at tiltrække varme leads med din digitale markedsføring.
- Du har ikke de rette forudsætninger til at eksekvere på dine planer.
- Du har ikke budget til at starte med digital markedsføring.
De forhindringer, som du nu har skitseret ned, har selvfølgelig konsekvenser for din B2B-virksomhed, hvis du ikke løser dem. Igen for at simplificere det, så får du nogle af de scenarier, som jeg tidligere har forelagt nogle af vores B2B-kunder, hvis ikke de har fået løst deres udfordringer:
- Uforudsigelighed og problemer med at planlægge virksomhedens fremtid
- Du mister markedsandele, og dette ville kunne ses på top- og bundlinjen
- Din virksomhed forbliver status quo med minimum udvikling
- Dit budskab bliver kun spredt via word of mouth.
Ovenstående er grunden til, at du skal have et knaldgodt budskab, for jo tydeligere din målgruppe kan se, at din virksomhedsydelse kan løse deres problemer, desto større er chancen for, at du får de 20 varme leads i indbakken.
Derfor skal dit overordnede budskab fange din målgruppe med det samme!
Budskabsformel: trin 2 – det overordnede budskab
Når du har været igennem trin 1, så bør du have et godt overblik over, hvad din virksomhed står til at miste, hvis ikke du får lavet et overordnet budskab, som overtaler din målgruppe til at købe jeres ydelse, og her kommer trin 2 ind i billedet, for nu skal du i gang med udforme budskabet.
Trin 2 har tre spørgsmål, som tilsammen hjælper dig med at udforme din virksomheds budskab, og de lyder således:
- Punkt 1: Hvad er din virksomheds største mål og ønsker?
- Punkt 2: Hvad er din målgruppes største drømme og forhåbninger?
- Punkt 3: Hvorfor er dette vigtigt – hvordan vil din virksomhed se ud, hvis du opnår drømmene?
- Hvad er din virksomheds største mål og ønsker (værdi)?
Varme kundeemner
- Hvad er din målgruppes største drømme og forhåbninger?
Vækst i kundetilgang og dermed øget omsætning
- Hvorfor er dette vigtigt – hvordan vil din virksomhed se ud, hvis du opnår resultater?
En forudsigelig tilgang af varme kundeemner hver måned.
- Vores overordnede budskab
Vores LeadMaskine hjælper B2B-virksomheder med at skaffe 20 varme kundeemner hver måned.
Hvad er næste skridt?
Næste skridt er simpelt – du skal i gang med at arbejde!
Jeg håber at dette blogindlæg kan hjælpe din virksomhed med at finde ind til jeres overordnede budskab og koge det ned til en sætning.
Budskabet er som skrevet vigtigt for hele din digitale strategi, og når du først har fundet ind til kernen, så begynder resten at falde på plads.
Hvad kan du så se frem til i næste blogindlæg? Jamen i næste trin af vores 9-trinsraket vil jeg forklare dig, hvorfor at din virksomhed skal begynde at skrive blogindlæg!
Tak, for at du har læst hertil.
Hvis du har brug for forslag til at anvende budskabsformlen, så smid en kommentar herunder – eller giv mig et kald!
/Martin