“” Skip to main content

”Facebook Annoncering er da ikke relevant for virksomheder på B2B-markedet”.

Denne sætning hører vi fra tid til anden fra B2B-virksomheder, men kan det virkelig passe?

Lige nu sidder du og læser det her blogindlæg. Det gør du højest sandsynligt fordi du er blevet eksponeret for en Facebook annonce (vi får 80% af vores trafik fra Facebook). Men hey – vi henvender os jo til B2B-markedet. Så er der nok noget om snakken; Facebook Annoncering er altså IKKE kun for B2C markedet…

I dette indlæg har vi skrevet lidt om Facebook Annoncering til B2B-markedet og vi kigger nærmere på undersøgelser, som Facebook har lavet for at finde ud af, hvordan beslutningstagere i virksomheder bruger Facebook.

LinkedIn til B2B-marketing (punktum?)

LinkedIn virker som den oplagte annonceringsplatform på B2B-markedet. LinkedIn er verdens største professionelle netværk med flere hundrede millioner brugere. Så det må da klart give mening at bruge denne platform til at markedsføre sine B2B ydelser eller produkter… Ikke?

Måske, måske ikke. Det skal i sidste ende være data, der giver dig svaret herpå.

Men hvad med Facebook – er det helt umuligt, at skabe leads og salg på B2B-markedet via Facebook. Det korte svar er NEJ, det er bestemt ikke umuligt.

Beslutningstagere på Facebook

Beslutningstagere i virksomheder sidder nemlig også på Facebook og de er typisk engageret i deres arbejde. Så når de ser en annonce, der viser dem hvordan du kan hjælpe dem med dit produkt eller service – ja, så klikker de. Og det er ligegyldigt om de sidder i sofaen og drikker aftenskaffe eller om de scroller igennem deres News Feed i arbejdstiden – ja, det sker faktisk.

Facebook har lavet en undersøgelse, der viser at beslutningstagere i virksomheder i gennemsnit bruger 74% mere tid på Facebook.

Faktisk bruger 23% af beslutningstagerne i IT sektoren deres computer, når de logger på Facebook. Det er meget mere end gennemsnittet på 10% for alle på Facebook. Dette er en indikation på at folk bruger Facebook i deres arbejdstid.

”Undersøgelsen viste at beslutningstagere i virksomheder bruger Facebook så ofte og er så dybt engageret i indhold på platformen, at deres beslutninger højest sandsynligt bliver påvirket af deres brug af Facebook”

Bruges PÅ arbejde, men også TIL arbejde.

58% af beslutningstager segmentet siger, at de bruger Messenger mindst en gang om dagen, og 40% siger, at de bruger det til at skrive til deres medarbejdere. Det kan være at en kollega bare skal se den sjoveste katte video. Men det bruges altså også i højere grad mere arbejdsrelateret til deling af filer, eller aftale hvem der har ansvaret for morgendagens møde osv.


Målgruppen er der, men interagerer de med B2B indhold på Facebook?

Beslutningstagere i virksomheder er tilbøjelige til at ha’ flere venner på Facebook end gennemsnittet. Faktisk er de 40% mere tilbøjelige til at ha’ mere end 200 venner. Det viser, at dette segment opbygger større netværk på Facebook og er dybere engageret i platformen. Og det er ikke kun når det kommer til segmentets netværk. De interagerer også med forskellige typer af indhold.

Facebook b2b marketing sociale medier

Målgruppen er der.

De engagerer sig i opslag og annoncer.

Hvad skal man som B2B virksomhed gøre?

Du skal producere content, der skaber værdi for målgruppen. Det er den mest effektive måde, hvorpå dit brand kan skabe den første interaktion og relation til din målgruppe.

Herefter bør du tilpasse indholdet. Du skal vise det rigtige indhold baseret på hvor tæt målgruppen er på at blive din kunde (hvor langt de er i salgsprocessen/-tragten).

Tip: Skab en relation til din målgruppe, segmenter din målgruppe og opbyg tillid. Så er der større sandsynlighed for at de vælger dig frem for konkurrenten.

Her er nogle idéer til indhold du kan producere til dine opslag på Facebook. Vi har også samlet nogle annonce-formater du med fordel kan bruge til at markedsføre dit indhold.

Indhold du kan producere:

  • Videoer der viser værdier og fordele ved at vælge din virksomhed
  • Fokusér på fordelen – ikke produktet
  • Cases & blogindlæg
  • Vis hvordan dit produkt virker
  • Videotips og -tricks til din målgruppe
  • E-bøger
  • Events/workshops

Annoncer du kan oprette:

  • Trafik-annoncer
  • Lead-ads
  • Video annoncer
  • Karrusel annoncer
  • Konverterings annoncer
  • Event annoncer
  • Kanvas annoncer

Vi har udviklet et B2B-Framework, der gennemgår alle steps, en B2B-virksomhed skal igennem, for at få succes med Facebook annoncering.

Vil du høre mere om vores framework og hvordan du kan bruge Facebook(blandt andet) til at markedsføre din B2B-virksomhed?

Kontakt os her.