Folk siger, at Facebook er død. Har de ret?

Hvor mange bruger Facebook i 2020? Er Facebook død?

Lad mig bare sige det, som det er: Facebook er ikke død.

Facebook er ikke engang i respirator.

Nej, Zuckerbergs verdensomspændende netværk er lige så sprællevende, som det har været de sidste ti år – også når vi kigger på danske tal.

Men lad os lige sætte båndet på pause engang, for selvom jeg nemt kan buldre videre med statistikker og grafer og landsdækkende brugeranalyser, så lad os lige kigge på dit eget forbrug. (Og hvis du er talnørd og ligeglad med din egen historie, så gå direkte til tallene lidt længere nede).

Lad mig male et billede for dig…

Facebook fylder de mentale pauser

Regnen siler ned. Klokken er 17.44.

Det har været endnu en lang arbejdsdag, og bussen er tilmed forsinket. Igen.
Ved siden af dig i busskuret hører to unge drenge høj musik fra en elendig mobilhøjtaler. Åh gud, tænker du og tager dit hvide Apple-headset på; lidt podcast skal nok lægge en dæmper på den rædderlige virkelighed, der udspiller sig omkring dig.
Uden at tænke over det, klikker du ind på Instagram for at se, om andre har det lige så elendigt som dig. Det har de ikke (suk), og før du ved af det, har du været alle dine sociale medier igennem og er nu havnet inde på hjemmesiden med den der trøje, du synes, er så fin…

Online-køb er overhovedet ikke tilfældige

Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, at du landede på trøjen ved et rent tilfælde, men ak; det ville være løgn. For det er mig, der har lokket dig derind.

Det, du oplevede, var nemlig, at du uden at tænke over det gik fra socialt medie til socialt medie og endte på Facebook, hvor du klikkede på en annonce, der kun blev vist, fordi jeg har holdt øje med dig, og hvordan du har opført dig på nettet. Eller det vil sige, at det er Facebook, der har holdt øje på opfordring af mig, og at det ikke er dig specifikt, vi har holdt øje med, men at du har været i en pulje af 100 eller 1.000 andre mennesker, som vi vidste ville klikke på køb, hvis vi kunne ramme tidspunkt og sted for annoncen rigtigt. Og det kan vi.

Annoncen, du klikkede på, ramte dig lige præcis på det tidspunkt, fordi Facebook havde regnet ud, at det var netop her – i busskuret i læ af regning klokken 17.44 – at du havde allerstørst sandsynlighed for at klikke på “køb”. Og du hoppede i fælden – hvis du da selv synes, det er en fælde, for du har jo også fået den trøje, du ønskede dig.

Vi går på Facebook, fordi vi hader stilhed

Det er ikke kun i busskure, vi går på Facebook. Det er i alle dagens mange små pauser. Alle de tidspunkter, hvor man førhen kiggede ud i luften med et filosoferende blik, men som i dag bliver fyldt op med vores evige trang til underholdning.

Så dine Facebook-besøg sker ikke på samme måde som i gamle dag (altså, i 00’erne). I gamle dage var det en bevidst handling, at du gik ind på Facebook for at skrive, hvad du lavede eller for at læse, hvad dine venner lavede.

Som årene er gået, har både brugerne og Facebook dog fundet ud af, at statusopdateringen ”Sidder lige og kigger ud på regnen” egentligt ikke er interessant. Samtidig er der sket det, at Facebook er gået fra at være en nyhed til at være en velkendt og konventionel del af hverdagen. Ikke noget specielt, bare et sted man besøger et par gange om dagen, ligesom man går på toilettet.

Og når vi taler om toiletter, så er det jo netop denne type mentale pauser, der giver rum til Facebook. Sammen med ventetid i Nettokøen, turen i bussen (gud forbyde, at man kigger op og får øjenkontakt med nogen), turen i elevatoren (stilhed, når den er værst) eller selvfølgelig de pinagtige minutter, hvor du sidder alene ved cafébordet, mens din partner er på toilet (og også tjekker Facebook).

Så ja, Facebook har bevæget sig fra at være en primær årsag til at logge på det store World Wide Web til at være en kedsomhedskriger, der holder os underholdt i dagens korte pauser.

Jamen, jeg har ikke Facebook

OK. Fair nok. Du tilhører det fåtal, der ikke har Facebook-appen installeret på din telefon. Men så vil jeg bede dig om at prøve at træde bare ét skridt ud i din omgangskreds, for så vil du se, at min pointe gælder alligevel.

Hvad med din partner? Hvad med din søster? Eller hvad med din kollega? Kan de alle sige sig fri for Facebook?

Hvis ja, så holder jeg mund og skal nok lade være med at prikke mere til dig (måske lige bortset fra denne pointe: Gå til “Begivenheder deles eksklusivt på Facebook” længere nede). Hvis ikke, så får du lige nogle overordnede brugertal.

 

Hvor mange danskere bruger Facebook i 2020?

Af gode grunde har vi ikke fået brugertallene fra 2020 endnu. Alligevel kan vi få en idé om, hvor mange danskere, der bruger Facebook i 2020, ved at kigge på de tendenser, der har været de seneste par år, og på hvordan billedet egentligt så ud i 2019.

I DR Medieforsknings rapport “Medieudvikling 2019” finder vi nogle af de nyeste tal for danskernes brug af sociale medier. I rapporten konkluderer forfatterne Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen, at prognoserne fra 2018 om, at Facebook ville opleve en periode med faldende brugertal, er gjort til skamme. Selvom brugertallet rigtignok faldt i 2018, har det allerede i 2019 stabiliseret sig igen, og andelen af danskere, der dagligt logger på Facebook, ligger lige nu omkring de 64 %.

Andel af danskere der dagligt benytter sociale medier

Kilde: https://www.dr.dk/static/documents/2020/02/18/medieudviklingen2019_f1f4fafc.pdf

64 % af danskerne er på Facebook dagligt. Tyg lige på den. Og her taler vi altså om alle danskere, der er over 12 år gamle.

Sammenligner vi med konkurrenten Linkedin, som ellers er det nye sort inden for sociale medier, så ligger tallet på kun 7 %.

Hvis vi lige skal lægge lidt oven i hatten, så husk på, at Facebook også ejer Instagram, og at det data, du kan bruge, når du annoncerer, kan bruges på tværs af de to platforme. DR Medieforsknings rapport viser, at omkring 25 % af danskerne logger på Instagram dagligt.

Så hvis ikke du har Facebook-appen på telefonen, så er der alligevel en god sandsynlighed for, at du er kunde i Zuckerbergs butik, fordi du måske scroller igennem dine venners billeder på Instagram (som jo som bekendt er ejet er Facebook).

 

Alle aldersgrupper er på Facebook

Rygtet siger, at Facebook er en aldrende platform. Altså, i den forstand, at der ikke er nogen unge på mediet mere.

Selvom det ganske vist er korrekt, at de unge også bruger tid på andre medier end på den nu 16 år gamle, interaktive årbog, så er det ikke helt korrekt, at de unge helt ser bort fra Facebook.

En rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2018 viste således, at hele 82 % i aldersgruppen 12-18 år havde en Facebook-profil. Det tilsvarende tal var 86 % for de unges forældre – aldersgruppen 35-54 år.

Brugere der anvender Facebook, Snapchat eller Instagram

Kilde: https://mediernesudvikling.slks.dk/2018/kort-nyt/brug-af-sociale-medier-i-2018/

Forskellen i brugen er altså ikke så stor, som du kunne forledes til at tro, når din 12-årige datter himler med øjnene og belærer dig om, at ”Facebook altså kun er for gamle mennesker”.

Tallene tyder under alle omstændigheder på, at hun ikke har helt ret – i hvert fald ikke når det kommer til, hvem der har hvilke profiler. Der, hvor den 12-årige kan have en pointe, er, når vi kigger på, hvad Facebook bliver brugt til – altså simpelthen, hvorfor du logger ind.

Facebook bruges til sociale aktiviteter

For nogle år tilbage tilføjede Zuckerberg og hans team en markant ændring i den berygtede algoritme. En ændring i den styrende kode for Facebook, som gjorde, at de intetsigende statusopdateringer fik lavere værdi (og visningstal), og at grupper og begivenheder blev meget mere synlige.

Grupper danner fælleskaber

Det, som team Zuckerberg opdagede, var, at Facebooks virkelige værdi lå i de fælleskaber, folk dannede på kryds og tværs. Fælleskaber, der ofte har rod i den virkelige verden, men som også kunne være et “online-only” fælleskab.

En stor del af fælleskabet på Facebook starter i grupperne. Facebook-grupperne er derfor også et godt sted at starte din research, hvis du er i tvivl om, hvad dine potentielle kunder interesserer sig for.

Som du sikkert ved, er der nemlig rigtig mange forskellige gruppetyper på Facebook. Alt lige fra lukkede grupper for studiekammerater, semilukkede grupper, hvor du anmoder om medlemskab (fx brancherelevante grupper), og de helt åbne, hvor du altid kan få adgang (fx “Gives bort/gratis ting”-grupper).

I dag er grupperne et af de helt store trækplastre i snakken om, hvorvidt danskerne overhovedet bliver på Facebook. Grupperne giver nemlig helt særlige fælleskaber, som rigtige mange mennesker ikke vil undvære i deres hverdag.

Du tænker nok, at du godt nok selv er medlem af nogle grupper, men du besøger dem aldrig. Det er givet vist også ganske rigtigt, for det behøver du nemlig ikke. Facebook serverer automatisk nyt indhold fra grupperne på din startskærm, hvis ellers de vurderer, at det er interessant for dig, og du vil interagere med indholdet.

Så selvom du ikke besøger den specifikke gruppe, så er de alligevel med til at holde platformen interessant for dig, så du bliver i folden. Netop derfor er de mange tusinde grupper også med til at holde rigtig mange brugere på Facebook. De er med til at sørge for, at man har appen liggende på telefonen, og at man åbner den en eller to gange om dagen.

Begivenheder deles eksklusivt på Facebook

Ligesom grupperne har betydning for brugernes brug af Facebook, så har de mange begivenheder også en enorm betydning for brugertiltrækningen.

Faktisk hører vi ofte, at folk måske ønsker at melde sig ud af Facebook og slette deres profil, men at de ikke gør det, simpelthen fordi de er bange for at gå glip af for mange begivenheder.

I Danmark – og mange andre steder i verden – er Facebook blevet standardappen, når der skal inviteres til et arrangement. Og det gælder lige så vel for offentlige arrangementer som festivaler, gadefester og jazzaftener i forsamlingshuset, som det gælder private arrangementer – senest er jeg selv blevet inviteret til en 90-års fødselsdag via Facebook.

Hvis du har slettet din bruger eller kun bruger Facebook Messenger, så løber du en stor risiko for slet ikke at modtage invitationen – også selvom det måske er til en 90-års.

Du risikerer simpelthen at blive glemt, fordi man bare kigger sine kontakter igennem og vinger af ved dem, der skal inviteres. Når dit ansigt ikke dukker op, så er det en ekstra ting, arrangøren skal huske på, og det ved rigtig mange danskere – og folk på platformen, indtil der kommer et nyt medie, som kan håndtere begivenheder og som mere end tre fjerdedele af den danske befolkning er koblet op på – inklusiv de allerældste i samfundet.

Hvormange bruger sociale medier som Facebook og Instagram?

Kilde: https://mediernesudvikling.slks.dk/2018/kort-nyt/brug-af-sociale-medier-i-2018/

Facebook-rygterne forblev en storm i et glas vand

Når alt kommer til alt, så er Facebook ikke ved at dø. Jo, kongen af de sociale medier led et lille brugertab fra 2017-2018, men på trods af forudsigelser om platformens endeligt, så endte tilbagegangen som en storm i et glas vand.

Allerede i 2019 stabiliseredes brugertallet, og Facebook er altså lige så sprællevende, relevant og populært (i hvert fald i betydningen ”bliver brugt”) som før. For at kunne bruge platformen professionelt må du bare huske, at selvom Facebook er blevet mere kommercielt med årene, så handler det stadig om at være social. Ligesom alle de andre sociale medier, skal Facebook bruges mere som en social hub end som et broadcasting medie.

– Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du potentialet? Så lad os starte dialogen.

Hvad kan du opnå ved at annoncere på de sociale medier? Udfyld formularen herunder, så vender vi retur.