Picture this
Du står bukket over køledisken for at fange dig en gang kyllingefilet, men du kan ikke finde prisen.
Enten står prisen der ikke, eller også er prisskiltet skrevet forkert. Du kan i hvert fald ikke finde den skide pris og må lægge fileterne i vognen i håb om, at de ikke koster mere end den bondegård, de voksede op på.
Et opgør med de skjulte priser
Selvom vi godt kan blive enige om, at det er irriterende ikke at kende prisen, når vi handler i supermarkedet, i skobutikken eller på nettet, så bliver den irritation fuldstændig ignoreret, når det kommer til mange B2B-virksomheder og endnu flere bureauer.
Hvorfor?
Det har vi spurgt os selv om og er blevet enige om, at det er noget pjat.
For selvom vores priser afhænger af samarbejdets størrelse, er det jo ikke ret meget anderledes end for de vakuumindpakkede kyllinger. Her er priserne også forskellige, hvis du køber 650g fremfor 250g. Det er ikke raketvidenskab.
Så lad os kigge på det.
Hvad koster We Are Humans?
Inden vi hopper ud i det, skal vi lige have en enkelt ting på plads. Når det handler om annoncering, er der to pristyper, du skal holde for øje.
- Prisen for selve annonceringen på fx Facebook – altså penge, som du betaler direkte til Facebook. Denne pris kaldes også ”Spend”, hvis man skal være lidt marketingsmart
- Prisen for at få os til at stå for alt arbejdet med at sætte dine annoncer op, teste løsninger og flytte dine penge rundt, så du får størst afkast og resultater der giver mening
Den simple model …
… hvor du får et klippekort på 10 timers fokuseret arbejde. Vi tager 850 kr./timen, så du lander på – regne, regne – 8.500 kr. for sådan et klippekort.
Denne løsning er genial til dig, der bare lige vil teste om Facebook-annoncering er noget for dig, og om det giver flere penge i kassen, end du bruger på annonceringen.
Den sindssygt komplekse model …
… hvor vi laver et fast samarbejde om din annoncering, og du får flere kunder i butikken måned efter måned.
Her varierer prisen en smule afhængig af, hvad dit annoncebudget er.
Vi tager 4.000 kr./md. for den mindste model – det er den, hvor du vil bruge ca. 6.000 kr./md. i spend. Herefter stiger prisen i takt med dit spend.
Kommer vi over 6.000 kr./md. i spend, øges vores pris med 20 % af dit spend, fordi et større annoncebudget kræver flere tests og optimeringer – og altså mere arbejde – for at få det maksimale udbytte af din annoncering.
Oftest laver vi en fast pris indenfor dit budgetramme og den faste pris varierer også en smule fra kunde til kunde – der er nemlig flere faktorer, der spiller ind, når vi skal udregne en pris.
Hmm … indrømmet, på skrift er det lidt noget mudder at forklare. Lad os prøve at illustrere med nogle eksempler i stedet:
3 eksempler på, hvad Facebook-annoncering koster
Vi har fundet tre eksempler blandt vores kunder, som viser rimeligt godt, hvad du kan forvente, at din annoncering på Facebook koster – vi taler mest om Facebook-annoncering, ganske enkelt fordi det oftest er der, du får mest for pengene.
Alle tre eksempler er fra marts 2020.
Priseksempel 1:
En mindre online shop med sportstøj
Sportsshoppen brugte i marts 2020 i alt 13.000 kr. på Facebook-annoncering.
Ud af dette beløb betalte sportshoppen 4.500 kr. for vores hjælp og 8.500 kr. til Facebook for at vise annoncerne.
Resultatet af annonceringen blev en direkte omsætning på 112.500 kr.
Sportshoppen får altså sin annonceinvestering 8,7 gange igen.
Pris for We Are Humans’ hjælp | 4.500 kr. |
Spend til Facebook | 8.500 kr. |
Samlet annonceringspris | 13.000 kr. |
Omsætning fra annoncering | 112.500 kr. |
ROI | 8,7x |
Priseksempel 2:
En større online shop med modetøj
Fashionshoppen brugte i alt 58.110 kr. på Facebook-annoncering.
Heraf betalte fashionshoppen 13.435 kr. for vores hjælp, mens de 44.675 kr. gik til Facebook for annoncevisning.
Resultatet af annonceringen blev en direkte omsætning på 452.620 kr. og fashionshoppen fik altså sin investering næsten 8 gange igen.
Pris for We Are Humans’ hjælp | 13.435 kr. |
Spend til Facebook | 44.675 kr. |
Samlet annonceringspris | 58.110 kr. |
Omsætning fra annoncering | 452.620 kr. |
ROI | 7,8x |
Priseksempel 3:
B2B-virksomhed, der sælger en SaaS-ydelse.
SaaS-virksomhedens samlede annonceudgift i marts 2020 var på 47.677 kr.
Ud af beløbet gik 12.500 kr. til We Are Humans, og 35.177 kr. gik til Facebook.
Som hos så mange andre B2B-virksomheder kunne kunden ikke handle direkte på nettet, men skulle i kontakt med en sælger først. Sælgerne lukkede ca. 30 % af de nye leads, men for ikke at skulle trætte dig med for mange tal, så lad os springe til de to vigtigste:
Den direkte omsætning, som blev skabt på baggrund af annonceringen, beløb sig på 402.300 kr. og SaaS-virksomheden fik altså sin investering næsten 8,5 gange igen.
Pris for We Are Humans’ hjælp | 12.500 kr. |
Spend til Facebook | 35.177 kr. |
Samlet annonceringspris | 47.677 kr. |
Omsætning fra annoncering | 402.300 kr. |
ROI | 8,44x |
Måske du kan spejle dig selv i et af eksemplerne?
Uanset anbefaler vi altid, at du som minimum afsætter 6.000 kr. til spend på Facebook. Et mindre spend vil sjældent give mening, hvis du gerne vil have dine penge godt igen.
Hvad kan du forvente af din Facebook-annoncering?
Lad os bare være ærlige. Eksemplerne oven for er selvfølgelig nogle af vores gode historier. Det er ikke de allerbedste vi har – men de giver et billede, som du måske kan spejle dig selv i. Det er også samarbejdspartnere, vi har arbejdet med i nogle år, og vi har derfor kunne justere og optimere annonceringen igennem lang tid.
Men hvordan kan det så se ud, hvis du gerne vil i gang med Facebook-annoncering? Hvad kan du forvente af resultater?
Jo, først og fremmest giver det ikke rigtig mening at sætte noget i gang, medmindre du er parat til at give det en chance på minimum tre måneder. I en tre måneders periode kan vi derfor opstille følgende scenarier: Best case, forventet og worst case.
Det interessante tal her er den samlede ROI. Altså, hvor mange gange du får din investering igen, alt inklusiv.
I alt for 3 mdr. | Best case | Forventet | Worst case |
Annoncebudget | 30.000 kr. | 30.000 kr. | 30.000 kr. |
Pris for We Are Humans’ hjælp | 13.500 kr. | 13.500 kr. | 13.500 kr. |
Annonceafkast | 12x | 7x | 2,5x |
Omsætning | 360.000 kr. | 210.000 kr. | 75.000 kr. |
Samlet ROI | 8,3x | 4,8x | 1,7x |
Hvordan passer det ind i din forretning?
Det er klart, at tallene aldrig kan passe 100 % på netop din virksomhed. Der er rigtig mange faktorer, som alle har enorm indflydelse på din salgssucces.
Derfor giver det også kun mening at sætte en test i gang, hvis du er klar til at give det tid. Vi anbefaler at arbejde med din annoncering i min. tre måneder. Så får vi nemlig ikke blot en god idé om, hvad der virker, men også hvilke ting, der skal ændres for at optimere hele købsprocessen – lige fra annonceringen til ordren er betalt og sendt.
Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvad du kan forvente af pris og resultater for din Facebook-annoncering.
Hvis du har spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen, og giv os et kald, hvis du er klar til at give Facebook-annoncering et skud, så vi kan sætte fut i din omsætning så hurtigt som muligt.