Start en samtale med din næste kunde (via en Facebook annonce)

Facebook Messenger og annoncering

Måske er du landet på denne side fordi du har set vores annonce på Facebook, hvor du klikker og en ny samtale starter i Facebook Messenger. Hermed kan du chatte og stille spørgsmål til vores Facebook Side og vi kan overbevise dig om at blive vores kunder (hvis det var målet). Vi ønsker faktisk bare at vise og teste dette nye format af, så vi ved hvordan vi kan bruge det allerbedst for vores kunder. Annoncen ser sådan ud:

messenger ad

Facebook Messenger Annonce

Og når du klikker på annoncen modtager du en besked i Messenger. I det her tilfælde har vi inkluderet call-to-action og medie. Du kan se hvordan det ser ud her på mobil:

Facebook messenger annonce på mobil

Facebook Messenger Annonce på mobil:

Teksten du kan se forneden på ovenstående billede er oprettet som nemme svarmuligheder. De er gemt og med ét klik kan man let starte en samtale med dem der har klikket på annoncen. I det her tilfælde har jeg oprettet en reply-knap med teksten: “Hej. Jeg hedder Martin og jeg vil gerne vise dig hvordan denne nye Facebook annonceformat ser ud. Du kan tilpasse dine beskeder med tekst, billede eller video og du kan opsætte hurtige svar og inkludere call-to-action knapper. Så for at starte denne samtale vil jeg gerne spørge dig: Hvor tit bliver du kontaktet af kunder via Facebook Messenger”

Hvordan opretter man en Facebook Messenger Annonce? 

Som andre annoncer kan du oprette denne type annoncer i din annonceadministrator eller Power Editor. Jeg har oprettet dem jeg har lavet i Power Editor og billederne er også derfra.

Først skal man vælge målsætning for kampagnen og dette skal være “Trafik”:

Målsætning med annonce messenger

Herefter udfylder du Annoncesættet, som du plejer med:

  1. Trafik
  2. Målgruppe
  3. Placeringer
  4. Budget og Tidsplan

Det interessante kommer når du skal oprette annoncen.

Først skal du vælge format (ligesom du plejer at gøre) – vil du vise en karrusel, billede, video eller et diasshow?

Herefter skal du vælge selve destinationen for din annonce og det er NU magien starter. I stedet for at vælge Webadresse (som du plejer) eller Kanvas, skal du vælge “Messenger” som destination for din annonce. Herefter kan du indtaste det budskab/tekst, som følger med annoncen når nogen klikker på den.

Messenger destination annonce

Den annonce jeg har lavet indeholder både tekst, billede, call-to-action og nogle færdiglavede tekster jeg kan bruge når nogen kontakter We Are Humans. For at benytte dig af dette skal du bruge “Struktureret besked (JSON). JSON er JavaScript Object Notation og ved at benytte dig af denne mulighed kan du tilpasse dine beskeder. Der er lidt flere ting, at tage stilling til frem for at sende en beskedtekst, men det er også med til at gøre din besked mere interessant og tilføje et medie, som jeg ser stor værdi i.

Har du prøvet Facebook Messenger destination i dine annoncer?

Kunne du tænke dig at prøve det?

Smid gerne en kommentar herunder og lad mig vide hvad du synes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kontakt os

Hvad kan du opnå ved at annoncere på de sociale medier? Udfyld formularen herunder, så vender vi retur.